Nyhedsbrev fra FysioDanmark Hillerød
Se nyhedsbrevet i browser
 
 

Kære læser

Efteråret er fuld af ny energi hos FysioDanmark.

Vi siger farvel til vores trofaste eTenzor-cykler og glæder os til en ny æra med Body Bike Phantom og en helt opgraderet cykelsal!

Samtidig går vi all in på Knæk Cancer med hold, events og hygge – og du kan være med til at støtte den gode sag.

Vi holder også øje med de nye momsregler for fitness, så du altid er opdateret – og vidste du, at blot én times indendørs cykling om ugen kan forbedre livskvaliteten ved slidgigt i hoften? 🚴‍♀️

Snup en kop kaffe, sæt dig godt til rette, og læs ALT det, vi har at fortælle dig.

Det summer i cykelsalen

Farvel til en legende – og goddag til en ny æra

Efter 19 fantastiske år med vores trofaste eTenzor-cykler er det tid til at give pedalerne videre. De har tjent os trofast – og ja, vi kommer også til at savne lyden, følelsen og nørderiet omkring dem, men de vil rigtig gerne på pension nu. ❤️

Nu venter et nyt kapitel!

Vi får danskproducerede Body Bike Phantom – topmoderne, komfortable og klar til at løfte vores indoor cycling til næste niveau.

Samtidig får vores cykelsal også en total opgradering, så rammerne matcher de nye cyklers høje standard.

Du kan glæde dig til en frisk, moderne sal og ekstra nye, spændende tiltag, der gør din træning endnu sjovere og mere motiverende.

Tidsplan: Vi forventer at tage de nye cykler og den opdaterede sal i brug i starten af december.

Cykelsalen vil i den forbindelse være lukket i cirka 14 dage, mens arbejdet står på.

Imens kan du stadig snuppe en tur på et par af de røde eTenzor’er, som får en plads i træningssalen i mellemtiden.

Vi glæder os enormt til at dele denne nye æra med jer og håber, I er lige så spændte som os på de nye Body Bike Phantom-cykler og vores fornyede cykelsal!

Læs mere om Body Bike Phantom
 

Ny cykelsal – og ny app!

Når vores cykelsal står klar igen, overgår vi til den nye Intelligent Cycling App (nu kaldet MOWL).

Appen guider dig gennem træningen med farvezoner og klare instruktioner, så du får maksimalt udbytte af hver time.

👉 Download appen allerede nu, så du er klar til de første introtimer.
 

iPhone

APP STORE
 

Android

PLAY STORE
 
 

VI STØTTER KNÆK CANCER

I denne uge går vi all in for en god sag – og du kan være med!

Køb lodder i receptionen og deltag i vores Knæk Cancer-lodtrækning med masser af fede præmier – bl.a. gavekurve, vin, InBody-målinger, Evil Eye sportsbriller og meget mere.

Vi trækker de heldige vindere fredag den 24. oktober.

Du kan også støtte ved at købe årets Knæk Cancer T-shirt eller give et bidrag for sportstasker, frugt, drikkedunke og håndklæder. Alt overskud går ubeskåret til Knæk Cancer.

🖤 Kig forbi, giv den gas – og vær med til at støtte et vigtigt formål!

 

SÆRLIGE KNÆK-HOLD

Alle kan være med

Beløbet donerer du ved ankomst til vores Knæk Cancer indsamling.

Medlemmer booker plads via holdplanen.

Gæster booker plads hos receptionen via info@fdhi.dk eller tlf: 48268013

 

Kontanter i indsamlingsbøssen ved receptionen.

MobilePay ved at scanne de QR-koder, der er sat op i centret.

 

Gus event for kvinder

Fredag d. 24. oktober
kl. 17 – 18

En helt særlig wellness-oplevelse med varme, duft og ren selvforkælelse. Efter gusen hygger vi med frugt, salte chips og en kold forfriskning.

Pris: Minimum 175 kr. donation

Bokse event

Søndag d. 26. oktober
kl. 9 – 11

Prøv kræfter med boksetræning – uanset niveau. Intens, sjov og motiverende træning med Mickel, tidligere landsholdsbokser.

Pris: Minimum 100 kr. donation

Team WOD

Lørdag d. 25. oktober
kl. 9 – 11

To timers sjov holdtræning, masser af grin og sved på panden. Vi afslutter med kaffe og kage.

Pris: Minimum 50 kr. donation

Hygge og morgenmad

Lørdag d. 25. oktober
kl. 9 – 11

Vi afslutter vores Knæk Cancer-uge med en hyggelig morgenmad, så du får lidt ekstra ud af din træningsdag. I loungeområdet er der lidt til maven og plads i sofaen.

Moms på fitness?

Som mange sikkert har set i medierne, er der nye regler på vej, som betyder, at momsfritagelsen på fitness og holdtræning ophører fra 1. januar 2026.

Vi ved lige nu ikke mere end dig, og vi holder skarpt øje med nyhederne hver dag.

Vi følger udviklingen tæt og lover at melde klart ud, så snart vi ved mere. Tak fordi du træner hos os og støtter vores lokale fællesskab.

Vidste du at

Indendørs cykling har god effekt på slidgigt i hoften.

Blot én time om ugen skaber forbedringer i smerte, funktion og livskvalitet.

En ny engelsk undersøgelse viser, at blot én times indendørs cykling ugentligt kan forbedre smerter, funktion og livskvalitet hos personer med hofteartrose.
Bliv klogere
 

Hent vores app “FysioDanmark Nord"

Gå aldrig glip af en nyhed og hold bl.a. styr på dine holdbookinger.

iPhone

APP STORE

Android

PLAY STORE